Designklassikere, der aldrig går af mode

Funktion, komfort og skønhed er nøgleordene, når det kommer til den danske designvirksomhed &Tradition. For i alt, de producerer, er der stort fokus på at forene materialer, fremstillingsmetoder og æstetik, og samtidig at hylde de gamle, danske designeres tidløse løsninger, der i dag også tiltrækker nye designere, der giver deres bud på morgendagens design

&Tradition, der startede tilbage i 2010, er en succesfuld designvirksomhed, der producerer både lamper, møbler og accessories, og i særdeleshed deres lamper er du uden tvivl stødt på. For mon ikke du kender Verner Pantons Flowpot lampe, P376 pendlen af Kastholm og Fabricius, Utzon Lamp af designeren med samme navn Jørn Utzon og Arne Jacobsens Bellevue lampe? Siger det dig ikke lige noget, men har du alligevel en lille svaghed for godt, dansk design, så er det nu, du skal spidse ører og kigge nærmere på &Tradition lamper.

Danske klassiske i moderne hjem
Filosofien bag &Tradition bygger på tanken om at kreere tidløst design med tanker på tradition. For som man siger, så går designklassikere aldrig af mode – og det ordsprog lever &Tradition efter og ærer gamle, danske lampedesigns.

Vil du have en eksklusiv, klassisk og stilren lampe, så skal du kigge nærmere på Verner Pantons serie af Flowerpot. Flowerpot’en er et unikum i den forstand, at det er et stykke af dansk designhistorie med et designsprog, der passer til mange stilarter. Serien, der bestå af både bordlampe og pendel, fås i et utal af farver og er et must i hjemmet, hvis du er til den retro boligstil, der skyller ind over os i disse år.

Er du mere til arkitektoniske linjer og en skulpturel lampe i rummet, så er P376 pendlen af Fabricius og Kastholm fra 1963 den helt rette, der med sit enkle og stramme design i lag skaber et perfekt lys. Uanset hvilken lampestil, du er til, så er &Tradition værd at tjekke ud.